Home » Ædelsten » Blå Turmalin

Blå Turmalin

Blå turmaliner

Turmaliner, den mest farverige gruppe af ædelstene. Den kommer I stort set alle farver som f.eks. grøn, rød, blå, gul, sort, pink. Ja selv turmaliner med 2 eller 3 farver findes. Der findes ikke en anden ædelstensgruppe med så stor en variation af farver, men til gengæld er de ikke lige kendt og deres farveintensitet er også meget forskelligt. De bedst kendte er de grønne, pink og røde, som hedder rubelliter. De mest sjældne turmaliner er de rene blå. Dog er der de senere år fundet de såkaldte Paraiba turmaliner som i sjældenhed og værdi er i en kategori for sig selv indenfor turmaliner, men det er en anden historie.

Rene blå turmaliner er meget efterspurgt for deres skønhed og sjældenhed. Ikke kun blandt kvinder men også af ædelstenssamlere. På nær Paraiba Turmaliner er de også de mest kostbare af turmaliner i de rene blå nuancer.

Den rene blå turmaliner siges at gøre ejeren ærlig og tolerant og skaber harmoni.

Disse sjældne turmaliner findes primært I turmalinernes land Brasilien, eller mere nøjagtigt, det nordlige Brasilien hvor også de kostbare turkise Paraiba Turmaliner blev fundet. Men de findes også i Namibia, Afghanistan Pakistand samt Nigeria.

Den blå turmalin kaldes også ”indigolith” (blue stone).

Kun for den erfarne sliber

Det kræver stor ekspertise og erfaring at slibe turmaliner. Turmaliner er type 2 ædelstene og rubelit er endda type 3 ædelstene hvilket betyder at de er født med væsentligt flere indeslutninger end f.eks. diamanter. Sliberen skal på engang iagttage en ret udviklet dichroism (dobbeltfarvet) samt sikre at farven ved slibning fremkommer ens i hele stenen uden at flække stenen. Nogle typer indeslutninger kan forårsage stres og dermed svække turmalinen når den slibes. En sliber skal kun engang holde en stresset sten i den forkerte vinkel mod slibehjulet før den flækker. Har turmalinen først overlevet den hårde slibeproces er stenen modstandsdygtig og også ret hård, 7-7,5, på Mohrs skala, hvilket gør den velegnet til alle typer smykker og let at vedligeholde.

Comments are closed.