Demantoid
Demantoid er en af de mest brillante ædelstene der findes og indtil for nyligst var den ikke kendt hos andre end eksperter og samlere. Det er faktisk en grøn garnet (granat) eller r
ettere sagt stjernen blandt garnets. Demantoid betyder ”som en diamant”. Navnet strammer fra Holland og referer til den fantastiske kvalitet, brillans og fire.
Som nævnt før tilhører Demantoid den store garnet familie og er en variation af andradit mineralet. Men den er meget mere end det. Dem er den mest kostbare af alle garnets og en af de fineste ædelstene der findes blandt verdens mere end 100 ædelstene. Grunden er en kombination af sjældenhed og dets fantastiske brillans. Grunden til den store brillans ses i dets refractive index som er ekstremt højt, mellem 1.880-1.889. Samtidigt er dets dispersion ekstraordinær, dvs. dets evne til at spalte lyset som kommer gennem dets facetter og forvandle det til alle regnbuens farver. Til det er demantoid mesteren blandt ædelstene, selv bedre end diamanter.
Dets farve nuancer spænder fra gulgrøn til brungrøn med en gylden tone. Specielt er den dybe smaragd grønne sjælden og meget kostbar. Demantoid findes oftest i små stene under 2 ct. Og stene i fin kvalitet over 2 ct. er sjældne.
Favorit ædelsten hos russisk stjerne juveler
Der har været en del ædelsten der har dukket op som den nye stjerne på ædelstenshimlen for så kort tid efter at forsvinde igen. Hvorfor det sker, kan du læse om i en af mine andre artikler. Og det var sandsynligt det der også ville have sket med Demantoid, hvis ikke en gedehyrde hade rodet rundt i jorden et sted i Namibia, men mere om det senere.
Efter stenen blev opdaget I 1868 i Ruslands Uralbjerge, blev den straks en stjerne. Nærmest kometagtigt blev den introduceret i de fineste smykker i Paris, New York og St. Petersburg. Det var først og fremmest Ruslands kendteste juveler Carl Fabergé der var begejstret for dets brillans og brugte den flittigt i sine fornemste kreationer. Men med 1. verdenskrigs kaos begyndte den grønne skønhed at falme. Den blev efterhånden glemt af designerne i deres nye smykke kreationer. I 1970erne fandt man nye opdagelser, f.eks. i Congo og i 1975 I Korea men de var i kvalitet slet ikke i nærheden af de smukke russiske.
Situation ændrede sig lige pludseligt i midten af 1990erne da den blev opdaget I Namibia. Der, I det sydlige Damara nær Afrikas “Matterhorn” som er et steppelignende land med sorte bjerge i horisonten. Et barsk og ugæstfri land og alligevel lå her gemt i millioner af år en hemmelig skat.
Millioner af år før skatten blev fundet havde flydende magma skudt op til jordskorpen fra jordens indre men havde størknet inden magmaen havde brudt jordskorpen. Gennem årene havde vind og vejr slidt på overfladen indtil de rene granit bjerge, “the Spitzkoppe” var tilbage. Og selvfølgelig ædelstenene. Ingen havde en ide om deres eksistens indtil en vandrende gedehyrde i 1996 fandt nogle krystaller som tiltrak hans opmærksomhed. Efter at have vist krystallerne til en masse lokale blev en ædelstensekspert nysgerrig og hurtigt blev det klart at en skjult skat var blevet åbenbaret. Ædelstenen bliver, selv i dag, udvundet ved håndkraft for ikke at skade stenene.
Hestehalen der forøger værdien.
Demantoid fra Namibia kommer i nuancer fra neon lysegrøn til intens blågrøn. Og de har en fantastisk brillans. Deres hårdhed er relativ god, lige under 7 på Mohrs skala som gør den velegnet som smykkesten.
Men de mangler et vigtigt kendetegn man altid har kunnet identificere demantoid efter. ”hestehale indeslutninger”. Disse nåle lignende tråde af chrysotil krystaller, som altid fandtes i demantoid manglede fuldstændigt i de afrikanske stene, som næsten er fri for indeslutninger.
Disse indeslutninger var ikke kun typisk for demantoid de forøgede også værdien af stenen, såfremt de var tydelige, med et udseende som en hestehale. Normalt, på nær fine silkeindeslutninger i f.eks. ubehandlede rubiner, er indeslutninger ikke noget man higer efter i ædelstene, da det forringer transparensen og brillansen i stenen og dermed kvalitet og værdien. Men ingen regel uden undtagelse. Og undtagelsen er demantoid. En flot hestehale indeslutning ikke bare bekræfter russisk oprindelse, da de stadig anses for de fineste, det forøger også værdien betragtelig.
-Troels-Olivero