Månesten
Månesten tilhører den store gruppe af feldspats, som næsten 2/3 af alle sten på jorden tilhører.
Månesten kendetegnes ved et fortryllende spil af lys. Og dets flimrende lys som altid ser forskelligt ud ved bevægelse skyldes adularescence som er den flydende bevægelse af lyset i stenens overflade når den bevæges.
What are moonstones and where do they come from?
Stenen kommer slet ikke fra månen. Navnet kommer fra tidligere tider da man troede at man kunne se månes faser i stenens lys.
Månestene fra Sri Lanka, som er det klassiske månestens land, flimrer I en svag blå farve på en næsten transparent baggrund i beigebrun, grøn, orange eller brun farve.
Den diskrete farve kombineret med den flimrende lysbevægelse gør ædelstenen til en meget feminin ædelsten og var især populær i Art Nouveau tiden hvor smykkemoden brugte ædelstenen meget. Specielt var den berømte juveler René Lalique meget begejstret for den i sine smykker.
Månesten er kemisk en feldspats, nærmere en variant kendt som ”adularia”, som er et kalium aluminium silikat i en specielt fin ædelstens kvalitet, som også findes i Alperne, heraf navnet ”adularia”. Månesten er også kendt under navnet ”selenit” fra det græske ”selene” (moon).
Ædelstene er i mange kulturer både en mystisk og magisk ædelsten. I Indien er det en hellig og magisk ædelsten og bruges ofte som en drømmesten der giver bæreren smukke drømme om natten. I Arabiske lande er stenen ofte syet ind i tøjet skjult for andre end bæreren, da den siges af fremme og være et symbol på frugtbarhed. Den siges også at styrke intuition og forståelse.
Usleben er stenen slet ikke charmerende og røber intet om hvilken skønhed stenen kan formes til. Men det kræver en dygtig hånd. For at få det smukke flimrende og bevægende lys frem i stenen kræves at stenen slibes i den traditionelle halvmåneformede cabochon form hvor det er vigtigt at højden på stenen har korrekt proportion. Men derudover skal stenens aksel passe præcis med stenens højdepunkt for at få den smukke lys effekt frem.
Som tidligere nævnt er det klassiske månestens land Sri Lanka. Men stenen findes også i USA, Brasilien, Australien, Myanmar og Madagaskar. Men fine blålige stene er blevet mere og mere sjældne og priserne er steget kraftigt.
I de senere år er der fra primært Indien dukket månestene op på markedet i farver som grønne, brune, orange, champagne og selv sorte og rødlige er det. Nogle har ”cat’s eye” effekt ligesom nogle er slebet i andre former end cabochon uden at have mistet sin adularescence effekt.
Månesten har en relativ lav hårdhed 6 på Mohrs skala og skal derfor behandles med forsigtighed. Til gengæld er den let at polere op igen, såfremt uheldet er ud og man ridser stenen, ligesom en mat overfladen sagtens kan poleres blank så den skinner og flimrer med sit lys som første dag man fik den.
3 dimensional forførende farvedybde
Når man undersøger markedet for månestenssmykker vil man opdage en meget stor prisforskel. Nogle eksemplarer er meget billige, kun nogle få kroner pr. carat, men på de fine auktioner og fine juveler forretninger kan månesten koste adskillige tusinde kroner.
Alt afhænger af kvaliteten. Jo mere intens farve, jo større sten og jo mere transparent jo dyrere er den. Meget fine blå eksemplarer har en ubeskriveligt 3 dimensional farvedybde som ikke kan beskrives ikke kan vises på et stillbillede men som skal ses. De indiske, som kommer i mange farver, er faktisk ganske rimelige i pris, selv i en god kvalitet.
-troels-olivero