Iolit, vikingernes ædelsten
Iolit er kendt som vikingerne kompas på grund af dets evne til at bestemme solens retning i overskyet vejr. Da vikingerne drog på deres berømte togter og opdagelsesrejser på de store oceaner, brugte de stykker af iolite som verdens første polariseringsfilter. Når man så gennem linsen kunne man bestemme solens position og navigere sikkert.
Disse egenskaber der gjorde iolit så værdifuld for vikingerne er en ekstrem pleochroisme, som er en ekstrem farve mangfoldighed idet iolit viser forskellige farver i forskellige retninger gennem krystallet. En terning slebet fra et krystal vil observeret gennem en retning vise en violetblå farve, gennem en anden retning helt farveløst og fra en tredje retning honning gul.
Denne pleochroisme har været gavnligt indenfor navigation men har til gengæld givet ædelstens slibere grå hår i hovedet, for er iolite ikke sleben i den nøjagtig rigtige retning, uanset formen på det rå krystal, vil farven ikke vise sig fra den bedste side. Og som ved alle farvede ædelsten er farven det vigtigste ved vurdering af ædelsten for det er på grund af farven vi køber farvede ædelstene.
Navnet iolit kommer fra det græske “ion” som betyder violet. Iolit er normalt violetblå når den er slebet rigtigt. Jo stærkere og dybere blå jo mere kostbar er den.
Men iolit er ellers ikke en særlig dyr ædelsten, set i forhold til dets sjældenhed og skønhed. Den udvindes i dag i Indien, Sri Lanka, Mozambique, Zimbabwe og Brasilien. Vikingerne fik formodentligt deres sten fra Norge og Grønland.
–Troels-Olivero