Kursus i syntetisk ædelstensidentifikation
Dette kursus henvender sig interesserede der i forvejen har godt kendskab til gemmologi og som, ved hjælp af gemmologiske instrumenter, kan identificerer ædelsten og dets egenskaber.
På de fleste gemmolog uddannelser, bl.a. GIA, undervises der ikke i identifikation af syntetiske ædelstene. At kunne adskille en naturlig ædelsten fra en kunstig fremstillet ædelsten er afgørende for en gemmolog da forskellen i prisen på en naturlig og kunstig fremstillet ædelsten i samme kvalitet kan være mange tusinde og i ekstreme tilfælde millioner af kroner. Specielt indenfor de sidste 10 år er der begyndt at blive produceret enorme mængder af kunstige ædelstene og derfor er mange gemmologer ikke klædt ordentligt på til at identificerer ædelsten.
Vi vil på kurset gennemgå de forskellige fremstillingsmåder for syntetiske ædelsten og netop fremstillingsmetoderne afslører også de egenskaber der gør os i stand til at identificerer de syntetiske ædelstene. Vil vil gennemgå en række af de mest kendte syntetiske ædelstene og ved hjælp af mange billeder af syntetiske ædelstene i mikroskop, lære de specifikke kendetegn.
Der er ingen eksamen til dette kursus men det faglige indhold indgår også i den større Eksamineret Gemmolog uddannelse, så hvis du ønsker at studerer videre til Eksamineret Gemmolog og Diamantgraderer, har du allerede lært en del af pensum. Dog kan du ikke få merit for dette kursus da det kræves, for at blive Eksamineret Gemmolog og Diamantgraderer, at du er eksamineret i det faglige indhold.
Du kan se den fulde lektionsplan her.
Tilmeld dig nu. Prisen er kun 6000,-.
Uddannelsesafgiften kan ikke betales med internationale kreditkort, kun dankort eller bankoverførsel.
Hvis du indenfor 2 år fra start af dette kursus tilmelder dig Eksamineret Gemmolog og Diamantgraderer uddannelsen fratrækkes kursusgebyret.
Kontakt os