Danish Gemological Appraisal Laboratory er et trading navn under Gauguin Trading ApS. og ellers et uafhængig gemmologisk laboratorium der beskæftiger sig med identifikation og vurdering af ædelstene og smykker.
Selskabet køber og sælger stene og smykker. Ved salg af egne smykker eller smykker i kommission solgt gennem selskabet medfølger aldrig egne udarbejdet DGAL certifikater men kun certifikater fra uafhængige laboratorier/selskaber, uden ledelses eller økonomisk interesse.
Før du investere eller efter du har investeret i smykker og ædelstene så lad os give en uafhængig vurdering og identifikation af din investering. Er man ikke velbefaren indenfor gemmologi kan det være svært at vurdere værdien og ægtheden af ens smykker.
Værdivurdering og certificering af smykker og ædelstenes primære formål er at sikre dig at du kan få den korrekte erstatning ved en forsikringsskade. Som udgangspunkt skal du nemlig økonomisk stilles på samme måde efter en skade som før en skade. Mange har den opfattelse at det betyder at et erstatningsberettiget smykke maksimalt skal erstattes med det du har betalt for smykket. Det er forkert. For hvad hvis du har købt smykket væsentligt under værdien på f.eks. en auktion, eller du har fået det som gave eller købt det billigere i udlandet end det koster i Danmark. Erstatningen skal baseres ud fra værdien, eller rettere hvad det vil koste på få smykket genfremstillet eller købt hos en lokal smykkeforretning eller guldsmed.
Bevisbyrden ligger hos dig som forsikringstager. Og et billede af f.eks. en diamantring på en finger, som du har fået i gave er ingen sikker dokumentation for kvaliteten af diamanten og dermed værdien.
Hos DGAL har vi som opgave at vejlede og rådgive i forsikringssager.
DGAL rådgiver også indenfor køb og investering af ædelstene.
Det kan vi gøre fordi vi kender markedet i de forskellige lande, samt ikke mindst de økonomiske strømninger der regulerer ædelstenspriserne i de forskellige lande.
DGAL’ rådgiver og vurderingsmand er både uddannet i forsikringsjura, som gemmolog samt som økonom, så du er sikker på høj faglig assistance.
Bemærk at den engelske version er en automatisk oversættelse. Vi tager intet ansvar for forkert oversættelse og grammatiske fejl